Solar Decathlon er et målrettet forsøg på et finde frem til den bedste studenterdrevne innovation inden for bæredygtigt byggeri. Solar Decathlon er en international konkurrence, hvor studerende på tværs af hele DTU stiller op på et fælles hold, der trækker på kompetencer fra forskellige uddannelsesretninger. Her kan du læse mere om de DTU's deltagelse ved Solar Decathlon i henholdsvis 2014 og 2012.
Solar Decathlon er en studenterkonkurrence, der giver mulighed for at udnytte den fælles studenterbaserede innovation på tværs af hele DTU. Desuden er byggeindustrien og -sektoren inddraget som aktive deltagere og sponsorer.
Solar Decathlon-projektet er oprindelig et initiativ fra det amerikanske energiministerium.
Design af fremtidens bæredygtige huse
Konkurrencen har som mål at designe fremtidens bæredygtige, soldrevne huse, der er omkostningseffektive, energieffektive og med et godt og sundt indeklima. Vinderen af konkurrencen er det hold, der kombinerer prisbillighed, forbrugerappeal og et godt design med optimal energiproduktion og -effektivitet.
Konkurrencen blev senest afholdt i 2014. Det forventes, at næste Solar Decathlon bliver afholdt i Europa i 2018.
EMBRACE - DTU's bidrag til Solar Decathlon Europe 2014
I 2014 deltog studerende og undervisere fra DTU i Solar Decathlon Europe, der blev afholdt i Versaille, Frankrig.
DTU's Solar Decathlon-projekt i 2014 hed EMBRACE. Du kan læse mere om projektet her.
FOLD - DTU's bidrag til Solar Decathlon Europe 2012
I 2012 deltog DTU i Solar Decathlon Europe, som foregik i Madrid, Spanien.
DTU's Solar Decathlon-projekt i 2012 hed FOLD. Du kan læse mere om projektet her.
DTU Blue Dot - fra teori til praksis
Solar Decathlon har tidligere været en del af DTU’s Blue Dot-koncept.
Blue Dot arbejder på tværs af semestre, studieplaner og studieretninger for at skabe projekter, der rummer fortællinger om omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Se mere om DTU Blue Dot her.